Det siger kursisterne

Udtalelser fra kvinderne der har deltaget på MBSR kurserne.

Lille du, barsels cafe.

“Jeg har fået hjælp til erkendelse og accept af nye livsvilkår. Ny læring. Jeg har været vild med de passager der har været læst op. Meditationerne har elementært været det, som har trænet et nærvær. Det som gerne skal brede sig til mit væsen i øvrigt. Carina har været anerkendende, spejlende. En positiv guide i at bevare fokus på mindfulness når vi deltageres input har bevæget sig ud af en tangent. Det er blevet gjort med overblik, varme og autoritet” Christine Ekstrand www.lilledu.dk

“Kurset for været afslappet og stemmingen har været rar. Man har lyst til at åbne op og snakke med de andre på holdet om sine oplevelser. Jeg har nydt afterne, og de har været et dejligt “frirum” for mig. Jeg er blevet bevidst om, at jeg kan minimere stress og tankemylder ved at fokusere på min vejrtrækning. Jeg slapper meget mere af, og det er kommet uden, at jeg egentlig har været bevidst om det. Jeg har fundet ud af, at meditation giver mig mere energi, og jeg kan bedre koncentrere mig i længere tid af gangen. Jeg mærker ikke angst og ubehagelige følelser I samme grad som tidligere, da jeg gennem min vejrtrækning nu kan finde ro. Jeg hidser mig heller ikke op over småting så meget længere, da jeg når at stoppe op og falde ned inden det “går galt.” Marianne Kruse.

“Det har været spændende og brugbart at blive introduceret til de forskellige former, så man selv kan arbejde videre med dem efter kursets slutning. Dog bliver jeg nødt til at fremhæve ’stilhedsdagen’. Det var intet mindre end fantastisk. Det var ligefrem banebrydende for mit vedkommende, og jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang jeg har involveret mig i denne form for meditation. Det var bare en hel speciel følelse man havde under hele forløbet, og ikke mindst bagefter. Man følte en indre ro og stilhed, som var ubeskrivelig.” Kamilla Eriksen

“Undervisningen har sat tanker/følelser igang hos mig. Hjemmeopgaven om kommunikation gjorde indtryk. Dejligt at der ikke har været skrevet en dagsorden op hver gang – det har været en stor lettelse for mig, at jeg ikke skulle nå noget bestemt. Der har været god stemning, det har gjort at jeg altid har haft det godt, når jeg gik herfra. Der blev rummet, intet er rigtigt eller forkert.” Thea Kronborg, graviditets hold.

“Jeg er blevet meget mere opmærksom på at prioritere at have tid til mig selv. At jeg uden at være fuldstændig klar over det, faktisk har rendt rundt og været en smule stresset. Jeg er blevet meget inspireret . På mange måder.
Jeg har været rigtig glad for, at Carina har inddraget sine egne erfaringer. Det har gjort hende meget
menneskelig og troværdig. Ikke, at hun har lavet den der ”årh ja, det kender jeg godt, fordi dengang jeg…” Men hun har fra start lagt kortene på bordet. Og bl.a. Derfor har jeg haft stor tillid til hende.”
Sara Mortensen, Pædagog

“Jeg har opnået en større bevidsthed i forhold til. tanker, følelser, handlinger og kommunikation i dagligdagen. Det har været godt at blive holdt fast i at meditere og at snakke om oplevelser forbundet hermed.
Formen har været rigtig god. Jeg synes fokuset på general mindfulnesstræning, hvor der også har været plads til snak om at være gravid, har været perfekt.” Lene Kildsgaard, graviditetshold