Hvad er et MBSR kursus?

MBSR kursets baggrund

Professor Jon Kabat-Zinn, udviklede Mindfulness Based Stress Reduction kurset (MBSR) i 1979. Et MBSR kursus er baseret på mindfulness meditation, og blev udviklet for at imødekomme en stigning af mennesker med stress og andre symtomer. Der er igennem 30 år forsket i virkningen af mindfulness og MBSR. Resultaterne har været positive bl.a. med henblik på at reducere lidelser som stress, depression, angst, kroniske smerter, kræft og søvnforstyrrelser.

Det kan du opnå på:

  • Forbedret evne til at håndtere stress, det fylder mindre
  • Udvikling af større kontrol, balance og ro, bliver bedre til at give slip
  • Fysisk og mental afslapning og veltilpashed, følelsen af kontrol
  • Øget energi og tilstedeværelse i sit liv

 

På MBSR kurser træner man at leve livet med nærvær og øget bevidsthed. Gennem mindfulness meditation, opmærksomhedstræning og øvelser, kan man opleve en positiv og ofte dyb påvirkning på evnen til at reducere fysiske og psykiske symptomer. Mange oplever derudover en øget ro og stabilitet i livet, som resultat af træningen på et MBSR kursus.

Hvad går det ud på:

Målet på et MBSR kursus er at præsentere måder at træne mindfulness i hverdagen. Underviseren skaber rummet, men kurset tager udgangspunkt i deltagerne og det der opstår i gruppen. De handler om, at integrere mindfulness i sit liv som det er. Man skal ikke passe ind i en færdig model.

Det tager tid og vedholdende træning at integrere mindfulness i sit liv. Det er ikke noget quick fix. Det strider imod mange af de mønstre, vi har lært os selv gennem tiden. Derfor er det vigtigt, at man kommer med en intention om at træne og øve sig hver dag derhjemme. Tålmodighed med sig selv og processen er også vigtig. Det tager tid at opdage og bryde med vaner.

Hvad indeholder et MBSR kursus:

MBSR kurserEt MBSR kursus består af 8 x 2½ time, samt 1 hel dag i guidet stilhed. Man mødes én gang om ugen i de 8 uger. Det kræves, at man afsætter 1 time dagligt 6 dage om ugen til hjemmearbejde.

Det kan være svært at se, hvor man skal finde en hel time at afsætte i sin allerede travle hverdag. Det er dog en forudsætning, og nødvendigt for at få det fulde udbytte af kurset. Det er en sjældent gave, man kan give sig selv.

På et MBSR kursus arbejder vi med forskellige formelle øvelser og uformelle øvelser.

Formelle øvelser kan være:

  • kropsscanning
  • Siddende meditation
  • gående meditation
  • hatha yoga

Donwload min ebog “Bring mindfulness ind i hverdagen” og få en grundig beskrivelse af formel og uformel praksis. Den inkluderer konkrete øvelser, der træner mindfulness. Du får den tilsendt, når du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Jeg tilbyder MBSR kursus gruppe forløb og MBSR individuel forløb